KONTAKT
          

FORDEL NR. 602: Positiv kædereaktion for krop og sjæl, Daniel V       FORDEL NR. 17: Det er billigt, giver motion og er flexibelt, Martin K       FORDEL NR. 1901: Jeg er ikke afhængig af bustider, Annette S       FORDEL NR. 1367: Ren og billig transportform, Anne B       FORDEL NR. 1234: Så kan jeg vise min cykelhjelm frem, Kaja S       FORDEL NR. 3004: Min krop bliver glad af det, Connie M       FORDEL NR. 7210: Jeg slipper for at vente på bussen, Anne Marie V       FORDEL NR. 4377: Jeg mærker de skiftende årstider, Signe R       FORDEL NR. 4255: Det er sjovt , Josefine K       FORDEL NR. 2539: Jeg får renset søvnen ud af kroppen, Peter M       FORDEL NR. 2834: Det renser mit hoved for negative tanker og gør mig glad, Lene V       FORDEL NR. 1552: Jeg får kørselsfradrag uden udgifter til benzin, Britta R       FORDEL NR. 888: Hurtigere og nemmere i byen at cykle end at køre bil eller tage bussen, Mette T       FORDEL NR. 5921: Min cykel kommer ikke for sent, Thorbjørn B       FORDEL NR. 4932: Mere spændende end at tage bussen, Aske H       FORDEL NR. 138: Det er en god måde at være sammen med familien på, Tine S       FORDEL NR. 2472: Jeg er ikke afhængig af offentligt transport, Line M       FORDEL NR. 1489: Jeg kan nyde duften fra bageriet, Mike H       FORDEL NR. 1850: Jeg har god tid til at børste tænder undervejs, Vibeke B       FORDEL NR. 4378: Jeg har det godt efter en cykeltur, Inge B       FORDEL NR. 6104: Gratis motion i hverdagen, Therese O       FORDEL NR. 345: Jeg kommer i form samtidig med, at jeg påvirker klimaet i positiv retning, Anders O       FORDEL NR. 4800: Både min krop og pengepung er glad for det, Esben H       FORDEL NR. 1006: Jeg kan ikke falde i søvn bag rattet, Trine R       FORDEL NR. 1678: Hurtigere end bussen, Kristian C       FORDEL NR. 783: God motion & god kondi, Sofie       FORDEL NR. 11: Nemt til mindre indkøb og smutture i byen, Casper B       FORDEL NR. 1744: Behagelig transportform, Bodil L       FORDEL NR. 3641: Gratis Parkering, Tove H       FORDEL NR. 2035: Det er sjovt, Felix R       FORDEL NR. 3577: Jeg kommer uden om myldretrafikken, Louise B       FORDEL NR. 5122: Man kan konkurrence med en kollega om, hvem der kommer først , Ole N       FORDEL NR. 250: Man får dejlige, røde kinder og godt humør, Karina Ø       FORDEL NR. 578: Motion og frisk luft, Natasja E       FORDEL NR. 5766: Jeg kan lægge mig på sofaen med god samvittighed, når jeg kommer hjem, Elna F       FORDEL NR. 3799: Gør mig klar til dagens udfordringer , Camilla A       FORDEL NR. 3965: Livskvalitet, Tina H       FORDEL NR. 1533: Jeg kan spise en xtra kage, Mette T       FORDEL NR. 3368: Det får mit hjerte til at banke, Helena K       FORDEL NR. 3177: Optimal frihed, Sofus D       FORDEL NR. 4679: At man ikke skal bruge en evighed på at finde en parkeringsplads, Line C       FORDEL NR. 4076: Det er billigere end bussen, Mette F       FORDEL NR. 5632: Man sparer tid ved ikke at skulle vente på bussen, Erik F       FORDEL NR. 2178: Jeg kan nyde naturen med min kæreste, Thor A       FORDEL NR. 2255: Tanken om, at bilen står derhjemme, Annemarie K       FORDEL NR. 3256: Min krop føler sig i live hver gang jeg træder på pedalerne, Nadia R       FORDEL NR. 416: Det er billigt, det er hurtigt at komme frem, og det er sundt, Morten F       FORDEL NR. 5389: Det er skønt at mærke den friske luft og vinden i håret , Birk og NinaGry       FORDEL NR. 2719: Jeg slipper for at vaske bilen , Stefan F       FORDEL NR. 4122: Gratis parkering og gratis motion, Nina C       


Hvad synes du om at cykle i Aarhus? Har du oplevet noget fedt, farligt eller træls i Aarhus Cykelby? Bloggen er fri til ris, ros og Aarhushistorier!

Ny online genvej
Vejdirektoratet 21-01-11 kl. 09:27

Når tiden er vigtig, er overblikket det også. Af denne grund står Vejdirektoratet i samarbejde med Midttrafik og 10 østjyske kommuner bag den nye gratis serviceportal www.trafikken.dk/østjylland Her kan cykelglade østjyder finde relevant information om netop deres transportform: Hvor finder jeg den nærmeste cykelparkering? Hvordan er reglerne for at medbringe cyklen i busser og tog? Hvornår skal jeg have lys på cyklen? Disse spørgsmål kan man bl.a. finde svar på, ligesom hjemmesiden indeholder information vedrørende cykelparkering, bycykler, cykelruter m.m.

Trafikportalen er også stedet, hvor andre typer østjyske trafikanter hurtigt kan danne sig et overblik over den aktuelle trafiksituation og finde opdateret information om bl.a. kø og uheld på vejene samt forsinkelser og aflysninger i den kollektive trafik. Ønsket om at fremme cyklismen og den kollektive trafik er også en del af sitets formål og vi håber, at siden kan være med til at skabe grønnere trafik.

 

Den hurtige genvej på nettet kan hurtigt blive til en genvej i trafikken - se hjemmesiden her

www.trafikken.dk/østjylland

 

Asfalt og salt
Anders Juel 20-01-11 kl. 10:20
Hvordan gemmengår man alle hullerne i cykelstierne efter det sure snevejr..?
Svar:
Århus Cykelby 18-12-10 kl. 15:45
Kære Kjeld. Tak for din kommentar. Vi er opmærksomme på problemerne omkring Skolegade og har også planlagt etablering af slidlag så snart vejret tillader det. Opkørslen ved Kystvejen vil vi få kigget på med det samme. Til orientering kan vi oplyse at Århus Cykelby har ansat en Cykelstiinspektør, der bl.a. skal cykle rundt på vores stinet og chekke for fejl, huller og mangler. God jul fra Århus Cykelby
Huller i vejene mm
Kjeld Peter Østerby 15-12-10 kl. 17:01
I lang tid var der gravearbejde i Skolegade? (bag teateret), som i mange år har været fuld af huller og ujævnheder. Jeg glædede mig til at der kom ny belægning efterfølgende.Dette er desværre ikke sket. Der er stadig mange huller og ujævnheder. Håber stadig på ny belægning. Mon det sker på et tidspunkt? Farlig opkørsel: Når man kommer på cykel ad mejlgade og skal krydse Kystvejen (ved Østbanetorv) Er opkørselsrampen til cykelstien på den anden side alt for stejl og desuden ikke placeret helt hensigtsmæssigt. En regnfuld efterårsaften væltede jeg her. Kørte simpelthen ved siden af rampen! Mon muligt at lave dette mere hensigtsmæssigt? Et forslag: Var det måske en ide at sende nogen af vejvæsenets folk ud på cykel, således at de kunne observere huller; farlige steder mm? Vi skal jo gerne have fler århusianere op på cyklen. Til forskel fra en bil, har en cykel ingen støddæmpere, men ofte er vejene mere plane end cykelstierne! Ellers et fint initiativ med denne side! Mvh. Kjeld Østerby
Ny asfalt - Hurraaa
René Wiborg 17-11-10 kl. 13:07
Tak til Århus Kommune for endelig at asfaltere den hærgede del af Brabrandstien nord for søen. Det er en ren fornøjelse at cykle på det nye underlag :-)
Svar:
Århus Cykelby 31-10-10 kl. 21:22
Tak for informationen, vi kigger på det.
Cyklisttælleren
Henrik Kirk 30-10-10 kl. 11:09
Så er der i hvert fald fejl ved dem. Jeg kørte fordi den ved rådhuset i går fredag kl 19 og der stod den på 31.
Cykeltid
Århus Cykelby 19-10-10 kl. 22:55
Hej Mille. Cyklisttællerne nulstiller kl. 00.00 hver nat.
Cykeltid
Mille skovgaard birkelund 19-10-10 kl. 10:00
Goddag. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvornår i starter tælleren, er det kl. 00.00, eller hvordan?. Tak på forhånd. Mille Birkelund.
Lastbil-cyklist-signaler
Niels Nielsen 10-05-10 kl. 10:03
Under overskriften ”PAS PÅ JER SELV, CYKLISTER” skriver projektlederen af Århus Cykelby, at han ikke tør tage ansvaret for signaler, der kan advare lastbilchaufførerne mod ligeudkørende cyklister. Jeg kan ikke se det store problem, for lastbilchauffør og cyklist vil se det samme signal og dermed vil cyklisten registrere, hvis signalet er ude af drift. Så kan cyklisten tage sine almindelige forholdsregler, samt indberette fejlen til myndighederne der så skifter pæren. Få nu lavet de lastbil/cyklistsignaler, så vi får bedre udnyttelse af trafikarealerne og dermed vores skattekroner.
Hvis man nu er bilejer...
Kasper Dall 07-05-10 kl. 12:59
...og samtidig bor i centrum af Århus, er det i bedste fald besværligt at cykle på arbejde. Problemet er den måde beboerparkeringen i Zone 1 er strikket sammen på. Jeg arbejder pt. i Skejby og vil gerne cykle på arbejde. Hvis jeg gør det, og lader bilen stå i nærheden af mit hjem, koster det mig 152,- kr. Nemlig 12,- for den første time og 20,- for de efterfølgende mellem 9 og 17 (jeg må ifølge reglerne parkere gratis mellem 17 og 19, hvor der ellers skal betales). Tager jeg derimod bilen, koster det mig ca. dagsprisen på en halv liter benzin + evt. prisen for parkering fra hjemkomst til kl. 17. Hvis jeg oven i købet ønsker at betale for fornøjelsen dagen efter igen, koster det mig yderligere 40,-, fordi jeg er tvunget til at betale for de to timer mellem 17 og 19, hvis jeg vil forblive parkeret, hvor jeg er. Og det er selvom mit beboerkort giver mig ret til fri parkering i det tidsrum. Billetautomaten kan nemlig ikke se, at jeg ikke skal betale før kl 9 næste morgen. Alternativet er, at jeg parkerer på de gratispladser, der er i de andre zoner. Jeg kan jo ikke parkere i p-zonerne, fordi jeg ikke er beboer og dermed ikke kan få et beboerkort, -og det er en smule upraktisk at skulle flytte p-skiven hver anden time (det må man vist heller ikke, vel?). Især i arbejdstiden. Yderligere er det jo sådan, at langt de fleste parkeringspladser står gabende tomme, i lige nøjagtig de timer hvor jeg IKKE har ret til at benytte dem, uden at betale for fornøjelsen. Det kan derimod være noget af en prøvelse at finde en plads i midtbyen lørdag formiddag. Jeg kunne selvfølgelige også bare skaffe mig af med min bil, men det ville hverken være praktisk eller økonomisk forsvarligt. Hvad er det fornuftige i, at reglerne er, som de er, når det nu er Århus' erklærede mål, at så mange som muligt lader bilen stå...
Til & fra Skejby Sygehus
Christian Bjerre Høyer 06-04-10 kl. 12:41
Flere tusind mennesker arbejder på Skejby Sygehus. Alligevel er cykelstierne dertil ganske sparsomme. For eksempel: Fra krydset Paludan-Müllers Vej/Porsgrunsvej ophører cykelstien (begge sider) i det videre forløb til krydset Paludan-Müllers Vej/Herredsvej. Vejen er snæver, uoplyst og tungt trafikeret... Tænk om der var en ordentlig cykelsti... På det sidste stykke Herredsvej mod samme kryds ophører cykelsti og fortov pludseligt - så man de sidste 50-100 meter inden krydset pludselig skal ud på vejen... Hvorfor egentligt? Langs Brendstrup Busvej er der kun cykelsti på den ene side - til gengæld er der ikke noget fortov... Tænk hvis der var cykelsti på begge sider til at tage lidt af presset - og måske endda et fortov... På Herredsvej - stykket mellem krydsene med Paludan Müllers Vej hhv Brendstrup Busvej - er der dobbeltrettet cykelsti i den ene side - tænk om det allerede nede ved busvejen blev til cykelsti på begge sider... (og tænkt hvis den blev videreført - i det mindste i den ene side - af Herredsvej helt til den anden ende...
8000 fordele...
Finn Ole Knudsen 25-03-10 kl. 08:02
Hvornår mon man kommer på på 8000 fordele..?
Svar
Århus Cykelby 24-03-10 kl. 14:52
Kære Anne. Tak for dit spørgsmål. Århus Kommune gennemfører løbende oprydning af herreløse cykler. Især i området omkring Banegården har vi intensiveret indsatsen. Metoden er, at vi mærker cykler med strips med information om, at cyklen fjernens såfremt strippen ikke er brudt efter 4 uger. Dette gøres selvfølgelig også på andre lokaliteter i byen. Det er planen, at vi efter Påske vil foretage en ny omgang mærkning af cykler flere steder i byen.
Efterladte cykler
Anne Skov 23-03-10 kl. 19:02
For noget tid siden meddelte kommunen at man ville have øget fokus på efterladte cykler og få dem fjernet. Min oplevelse er at der fortsat er utrolig mange efterladte cykler nærmest overalt i byen - ikke blot på de store cykelparkeringssteder. Hvad gør kommunen for at få disse fjernet sådan at efterladte og stjålne cykler ikke optager pladsen for os almindelige cyklister? Det er enormt frustrerende ikke at kunne parkere sin cykel, så den ikke generer andre.
Svar
Århus Cykelby 15-03-10 kl. 22:29
Kære Søren. Tak for dit spørgsmål. Århus Cykelby arbejder på begge projekter, og de vil blive gennemført i løbet af 2010.
Nyt cykelår på vej
Søren Kronvang 11-03-10 kl. 17:08
Sneen er ved at smelte, og det er ved at være tid til at pumpe cyklen igen. Kors, hvor jeg glæder mig til at komme op på jernhesten igen. Og måske blir 2010 endnu et fantastisk cykelår? Det blir det, hvis man skal tro kommunens planer på området, der bl.a. indebærer en genvej fra midtbyen til Brabrand-stien og en forbedret cykelparkering på Telefontorvet. Nu har planerne ligget ganske længe og samlet støv på denne hjemmeside; må jeg tillade mig at spørge om, hvornår de to planer blir ført ud i livet?
Sne gå væk!
Anne Dyrbye 10-02-10 kl. 13:01
Nu må sneen altså gerne forsvinde, så jeg tør tage min 3-årige søn med på løbecykel på fortovet igen. Vi savner vore cykelture til børnehaven!
Snerydning på cykelstier
Anker Hansen 22-01-10 kl. 15:41
Jeg har igennem flere år cyklet på arbejde året rundt ad Lystrupvej og langs kysten til midtbyen. For nogle år siden hændte det ind i mellem, at jeg bandede snerydningen langt væk. Det har jeg over hovedet ikke haft anledning til i år. Tak for et godt stykke arbejde. Anker Hansen
Isslag over Århus
Julie Maj Simonsen 18-01-10 kl. 15:44
Havde en super positiv cykeloplevelse i morges. Århus vågnede til en rimelig heftig omgang isslag, og min kæreste, der var ude af døren før mig, ringede advarende hjem og fortalte, at det var uhyrligt glat. Jeg diskuterede lidt med mig selv om, hvorvidt det kunne betale sig at tage cyklen på arbejde frem for at gå. Jeg valgte cyklen og blev mødt af saltede, skridsikre cykelstier. Var jeg derimod gået, var jeg sikkert endt på måsen ligesom flere af mine kolleger. Så tak for de fine cykelstier i dag:)
Svar til Søren Kronvang
Webmaster 30-11-09 kl. 13:12
Hej Søren. Det er dejligt, at du er glad for bloggens muligheder! Kommunen læser ALLE indlæg, og de konstruktive forslag og kritikpunkter inddrages, når kommunen planlægger og prioriterer cykeltrafik. Mvh. webmasteren
Evaluering
Søren Kronvang 30-11-09 kl. 09:41
Ligesom mange af de andre skribenter i denne blog synes jeg, det er fedt, at vi cyklister har muligheden for at lufte vores frustrationer og vores glæder overfor andre. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge om følgende: hvad blir indlæggene egentlig brugt til? Er der ansatte i kommunens vejafdeling, der læser indlæggene? Hvordan blir der fulgt op på de konkrete problemstillinger, som flere af os cyklister har peget på? Hvorfor er der aldrig en webmaster eller lignende, der svarer på eller blot kommenterer nogle af indlæggene?
Efterår
Ole J. Hansen 21-11-09 kl. 08:16
Cykling er fedt.... Specielt når det blæser sådan. Jeg spændte en parasuit efter min cykel i går og fik den faktisk til at svæve 15 meter over jorden! Ret fantastisk fornemmelse...
Nytænkning
Gyrd Ernstsen 02-11-09 kl. 17:00
Det er dejligt at bolden er givet op til at vi cyklister kan ytre os. Som mangeårig cyklist og cykelrytter, har jeg med forundring været vidne til de hovsa-løsninger man har lavet for os cyklister. Det virker ofte som om, at dem der har taget beslutningerne aldrig har siddet på en cykel. Hvordan kan man på nogen måde finde på at lave cykelbaner, hvor cyklisterne skal indenom parkede biler till venstre og fortovet til højre? Det siger sig selv at det kun kan gå galt. At køre venstre om en parkeret bil kan være farligt nok, men højre om er helt idiotisk, da føreren af bilen, når man kører venstre om er vant til at se sig for før døren åbnes (kan man håbe), men passagerene, når man cykler højre om har ikke den samme "refleks" siddende på rygraden. Og ofte er det børn. Disse baner har man (forspændingens skyld) lavet ekstra smalle, så der på ingen måde er mulighed for at undvige i tilfælde af en dør der pludselig bliver åbnet. Næste punkt (det her bliver langt..;-)). Kan der ikke laves en cykelrute nede ved havnen, nu da man er i gang med at lave det hele om alligevel, som starter oppe ved Europaplads (eller før) og går i forbindelse med cykelstien langs Risskov? Vores cykelstier er, ja undskyld mig elendige. De er ofte humblede og alt for smalle. Det er med livet som indsats, hver gang man skal overhale en langsomkørende. Hvis man gerne vil se, og inspireres af andre, så tag på cykelstudietur til Holland og se hvordan de har løst problemerne. Det fungerer helt anderledes og med langt større fokus på cyklisterne. Herhjemme virker det som om, at nu skal vi lige tilfredsgøre de der cyklister, så vi smækker lige en bane asfalt op. Det er IKKE gjort med omtanke mange af de løsninger der er lavet. Asfalten er for tynd, stierne for smalle og for ujævne. På kørebanerne for biler er der altid fin asfalt, der kan det godt lægges uden buler og humbler. Vil dog sig at det mange steder begynder at lige noget, men det er langt fra godt nok, hvis man vil noget alvorligt med at få folk til at cykle. I Holland, som sagt, er det cyklisterne man tænker på først og ikke bilisterne, hvilket tydeligt ses på befolkningens fysik. I byernes vejkryds, lader man først alle bilerne køre over først, skiftevis fra hver side, som herhjemme, og derefter får cyklerne lov at køre over fra alle retninger på en gang. Så er bilerne væk. Det kunne man også gøre her i Århus. For at blive ved Holland, så kunne vi lige som dem også lave mange flere stativer til cyklerne, men for guds skyld ikke dem, hvor forhjulet skal stilles i. I Holland har de bøjler, lidt alà det vi har nede foran Magasin blot større og bedre. da jeg i sommer cyklede igennem Holland, var jeg tillige imponerede over de dejligt brede cykelstier de har. Deres stier er lige så brede, som stien ude ved Risskov, men kun i en retning og ikke i to som her. Selv den sti er alt for smal. asfalten i Holland er lagt på med et strygejern, vi fandt ikke et hul, ikke den mindste lille bule eller ujævnhed, selv langt ude på landet. Noget andet som vi også kan lære fra de kære hollænder er, at lade være med at lægge hajtænderne helt ud til vejen, specielt hvor der kommer cykler. Jeg har lagt mærke til at man har gjort det samme herhjemme, men det er kun det hvor der stort set ingen cykler kommer. Hollænderne lægger hajtænderne over en meter fra den tværgående vej og efter hajtænderne har de malet store hvide firkanter som en ekstra advarsel. Det er hamrende frustrerende at komme med 20 - 40 km/t når bilerne kører stærkt helt op til hajtænderne og som undersøgelser viser, 9 ud af 10 bilister, over. Jeg har cyklet i snart alle lande i Europa, både på langture på cykel og som aktiv cykelrytter på træningslejrer o.a. i mange år og jeg har aldrig følt mig så tryg som i Holland. Og jeg er ked af at må sige det, men Danmark er klart det værste land at cykle i. Selv Spanien, Frankrig, Tjekkiet, Italien og mange andre steder, er langt mere trygt. Men det har meget med den danske mentalitet at gøre. Selv politiet har jeg måtte stoppe ude på landet fordi de forsøgte at skærme kæresten og jeg og den slags møder vi rigtig mange gange ude på landet. Et lille sidespring....;-) men et stort suk. Lad også være med at lave disse forhøjninger og bump vi cyklister ofte skal over. Jeg taler om dem man f.eks. har lavet ude i Egå på vej ud mod Egå Marina fra Risskov. Hvis man synes der er fordel ved at have dem, så lave dem i en god kvalitet uden bump. Og hvorfor har man ude i Risskov ved Vesterstrand Allè, valgt at sætte metalbøjler op for at spærre, når man skal krydse over vejen? Jeg ved godt at man har gjort det fordi der var to børn der ikke holdet tilbage og kørte ud (der skete heldigvis ikke noget mig bekendt), men den løsning skriger til himlen. Når man cykler langs jernbanen og skal over Vesterstrand Allè, så kommer man nu til at holde med ryggen til de biler man skal kigge efter. Hvor smart er det?? Dette kryds er blevet langt farligere end før, for man kan ikke orienterer sig nær så godt mere. Jeg cykler der hver dag og ser hvor farligt det er, så få for guds (og vores) skyld lavet den brøler om. Det kan gøre meget smartere og med større omtanke. Og så vil jeg også give den forgående skribent ret i, at cykelforholdene og infrastrukturen på cykel er meget dårlig i byen. Det er svært at komme igennem byen inde ved centrum, med mindre man overtræder loven. Det skal gøres lettere at komme igennem inde ved åen og strøget og man kunne med lidt snilde sagtens lægge cykelveje den vej ind igennem. Ved at gøre noget, og selvfølgelig gøre det rigtige, så vil det være langt lettere at få flere op på cyklerne. Jeg er dog glad for at vi ikke har tyske tilstande, hvor man skal cykle på fortovet. Al hastighed over 10 km/t er livsfarligt. Men de ses også på befolkningens BMI, specielt i forhold til Holland. Til gengæld mangler Hollænderne at lære at køre med hjelm. Det er vi gode til, specielt i Århus. Få bilerne mere ud af byen eller gør det mindre attraktivt at køre i bil i byen. Giv den nogle af de forhold vi cyklister alt for længe har måttet finde os i og kæmpe med. Tænk nyt...;-)
Tvaers gennem byen
Thorbjoern 01-11-09 kl. 21:19
Jeg bor på Trøjborg og skal til krydse igennem byen for enten at komme til Banegården eller Frederiksberg - hvilket resultere i valget mellem pest eller kolera. For det første findes der ingen særlige direkte forbindelse medmindre man kører ulovligt ad gågaden For det andet er de to muligheder der går udenom centrum mere eller mindre livsfarlige og komplicerede forhindringsbaner. 1. Mulighed: Nørregade er det rene selvmord! Der efter er det zig zag gennem Grønnegade og andre krumspring. 2. Mulighed: Mejlgade minder mest om Århus' cykel motorvej. eneste problem er at der både parkerede biler samt ensrettet bil kørsel hvilket på ingen måde giver plads til cyklister efter Mejlgade/Skolegade kommer man til Europaplads som meget tiltrængt har fået opdateret cykelsti forløbet - men hold kæft hvor er det totalt mislykket, men det er måske bare mig. Efter dette fletværk af forbindelser er det ligeledes et mere eller mindre tilfældigt zig zag resten af vejen. Jeg foreslår ikke at man etablere en ny forbindelse gennem byen jeg vil der imod se det som en kæmpe gevinst, hvis man styrkede de eksisterende på følgende punkter: - Synliggørelse hvilket vej kommunen ønsker cyklister at bevæge sig gennem byen ligesom man har udviklet et fornuftigt finger+ringvejs system til bilismen - som billist er jeg f.eks ikke i tvivl om hvordan jeg skal kryds centrum - eller kører ind til centrum. - Forbedring af cyklisternes forhold på de udvalgte ruter gennem byen. Disse to ting vil gøre min daglig dag som cyklist meget nemmere.
et farligt sted
Sigrid Hasling 01-11-09 kl. 18:17
Jeg cykler som regel fra Nyringen til stationen, hvorfra jeg tager toget på arbejde. Det farligste sted er helt klart fra Stationen og ned forbi rutebilstationen til Fredensgade. Det er et forhindringsløb: smal vej - tung trafik af busser - bilister, der holder ude på kørebanen for at bakke ind og kantstensparkere - sammenfletning med biler, der skal dreje til højre (hvad ikke mange bilister forstår) ....
cykler
john madsen 30-10-09 kl. 07:50
Jeg skal ikke tale imod nye supercykelstier men kun lige spørge om hvornår vi får sat brabrandstien,også kaldet pukkelpisten,i ordentlig og cykelvenlig stand.
reparation af cykelstier
søren kronvang 14-10-09 kl. 22:08
Jeg elsker at cykle og vil gerne give den glæde videre til mine børn. Forleden var vi således på vej hjem ad Silkeborgvej, da vi støder ind i et vejarbejde: ny asfalt-belægning på cykelstien mellem ringvejen og city vest. Cykelstien var bare spærret; ingen anvisning til cyklisterne om at køre ud på vejbanen eller ind på fortovet og ingen advarselsskilte til trafikanterne, der på den strækning kommer susende med mindst 70 km. i timen. Vi valgte desværre Silkeborgvej, og det var virkelig en skræmmende oplevelse med to børn på 6 og 8 år. Efterfølgende ringede jeg til kommunens vejafdeling, men næste dag var der stadig ingen afmærkning eller advarsel.
Sort stribe på cykelbyen
Troels Grønbæk 12-10-09 kl. 11:25
Det er fint med de mange og høje ambitioner. Men så længe Herredsvej ligger der med sine livsfarlige forhold for cyklister, er det lidt svært at tage alvorligt. Selv udviser jeg nu på syvende år daglig dødsforagt på denne sorte stribe, for cykle vil jeg. Men sjovt er det ikke ...
Skøn cykeltur
Marianne Dyrbye 09-10-09 kl. 09:06
Dejlig cykeltur til børnehave i morgensolen med Victor på løbecykel ved siden af. Det var super hyggeligt, og han hilste frejdigt til alle de andre cyklister :-). God weekend!
Dagens barometertal
Line Stærk 08-10-09 kl. 09:08
Torsdag kl. 8.16 = 461 cyklister på Frederiksallé
Råde råd
Ulla Langstorm 06-10-09 kl. 12:37
Hold da k... hvor er det fedt, man kan få så mange gode cykelråd! Fedt nok! Men I mangler ét råd: Når det regner er det en god idé med et regnslag.
Unchain min cykel tak!
Morten Hymøller 05-10-09 kl. 15:45
Jeg har min cykel til at stå på banegårdspladsen. Men én eller anden svagt begavet person har låst sin cykel fast til min. Knap så smart, da jeg nu sidder i saksen. Spørg lige din sidemand om han er synderen. På forhånd tak!
 





 
 
Copyright 2009 by Århus Kommune - Trafik & Veje . Developed by: Aros Kommunikation, COWI A/S og Veksø A/S